Ind i naturen

Ledersparring, supervision, teamudvikling, stressforebyggelse og -behandling kan alle foregå i naturen, hvis du/I ønsker det.

 Jeg tilbyder at erstatte det traditionelle mødelokale med naturens mangfoldige rum for at skabe udviklende samtaler og processer.

Om det er ved havet, i skoven, på engen, ved søbredden eller i den lille grønne oase midt i storbyen, kan en anden kontekst give nye perspektiver, positioner og roller.

Naturen som rum for trivsel og udvikling?

Sådan arbejder jeg i og med naturen

Naturens diversitet bidrager til en balance mellem tempo og ro, nysgerrighed og eftertænksomhed, dynamik og fordybelse, styrke og skrøbelighed. Naturen er både vores ophav, livsbetingelse og omgivelser.

Helt intuitivt trives vi ofte som mennesker i naturen. Det er rart at opholde sig og bevæge sig i naturen, både alene og sammen med andre. Det bliver nemmere at slippe hverdagen og give sig selv plads til ro og bevidst nærvær.

I naturen inviterer jeg til at bruge metaforer og symboler, som kan fremme forståelse, nysgerrighed og kreativitet hos den enkelte eller i gruppen. Rødder, forgreninger, bølger, skilleveje, flammer, fugle på himlen og mange andre elementer i naturen kan hjælpe med at finde mening og skabe nye narrativer

Inspiration fra naturen til at (gen)skabe liv og samspil

Vi er forbundet med den indre og ydre natur - og med hinanden. Alt liv er en forudsætning for liv. Ved at styrke vores relation til naturen, styrker vi også vores relation til os selv og hinanden.

Naturen kan inspirere til forandring og styrke udvikling. Jeg er inspireret af naturens principper i min tilgang til terapi, facilitering og ledelse.

Naturen er ikke kun en kilde til skønhed og ro, men også en kraftfuld ressource til at fremme mental velvære, refleksion og fællesskab.

Som konsulent inden for naturbaseret ledelse og coaching, trækker jeg på naturens visdom som metaforer for tilpasningsevne, bæredygtighed og fornyelse.

Workshops, kurser, retreats

Her kan du i fremtiden finde aktiviteter, når de er åbne for tilmelding